Servicemontører til København og omegn

Vil du være med til at få varme- og vandsystemerne til at fungere optimalt i eksempelvis en boligkarré?
Vi søger flere servicemontører!
 
Krüger Aquacare er en af Danmarks førende aktører inden for korrosionsbeskyttelse, overfladerens og behandling af procesvand. Krüger Aquacare forsyner vores kunder i industrien med vand af den bedste kvalitet. 
Vi er 80 medarbejdere, og kontoret ligger i Glostrup.
 
Varmtvandsbeholdere og varmevekslere serviceres.
Som servicemontør udfører du service- og reparationsopgaver i egen fuldt udstyret servicebil. Du renoverer korrosionsbeskyttelsen og fjerner kalk fra store varmtvandsbeholdere og varmevekslere. Vores kunder er typisk boligselskaber, hospitaler eller industrianlæg.
Opgaverne udfører du ofte på egen hånd – men du kan også løse opgaver i samarbejde med en kollega. Du udfylder dokumentation af udført arbejde i vores servicesystem. I samarbejde med vores backoffice sørger du for, at vores kunder bliver serviceret på et højt niveau. Du er derfor også opmærksom på om andre opgaver bør udføres.
 
Vi forestiller os, at du:

  • Kan tiltræde hurtigt
  • Bor i eller tæt på Storkøbenhavn
  • Gerne er håndværkeruddannet indenfor metalfagene. Jobbet kræver dog ikke en særlig faglig uddannelse
  • Har en god ordenssans, er serviceminded og fleksibel
  • Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar for opgaven og har et stort personligt drive
  • Skal være smidig og med lethed kunne komme ind i en beholder, hvor åbningen er 42 cm i diameter
  • Har kørekort kategori B (alm. bil)
  • Er almindelig IT bruger på privat niveau
  • Tager sikkerhed på arbejdspladsen alvorligt (det gør vi)

Du er først og fremmest glad for god kundepleje, og du overholder de tider, som er aftalt med kunden.
 
Vi tilbyder dig:

  • En spændende og udfordrende stilling med gode kolleger i et dynamisk, velfungerende og uformelt miljø
  • Tilknytning til vores kontor i Glostrup, men det daglige arbejde starter typisk fra din bopæl
  • En grundig oplæring i arbejdsopgaverne

 I Krüger Aquacare er der 100 % styr på løn, pension, forsikringer m.m. Du er ansat på Industriens Overenskomst.
 
Ansøgning og kontakt
Ansøg snarest og senest den 2. oktober 2022.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Du er velkommen til at få flere oplysninger om jobbet hos Servicechef Theis Kjeldsen på tlf. 21 74 00 48 mandag - fredag mellem kl. 12 og 15.

Læs mere om os på www.kruger.dk.
 
 

 

Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
Theis Kjeldsen Servicechef
Jobkategori: Tekniker
Lokation: Fabriksparken 50, 2600, Glostrup
KRÜGER A/S
Gladsaxevej 363


Powered by Emply